Litteratur
Litteratur
Grækerne udvikler deres alfabet med inspiration fra fønikerne omkring år 800 f.v.t., og dermed er grundlaget for en litterær kultur lagt. Før alfabetet bliver fortællinger mundtligt overleveret, og den mundtlige traditions kendetegn kommer til at præge den antikke græske litteratur. Den mundtlige fortælling indeholder mange former for gentagelser og andre formeltræk. Det kommer for eksempel til udtyk i genkendelige tilnavne i forskellige afskygninger. Det er de samme træk, der går igen i den europæiske og nordiske middelalderlitteratur. Folkeeventyr, folkeviser og de islandske sagaer bliver først nedskrevet i tiden efter middelalderen, men de indeholder træk fra den mundtlige tradition, de er blevet til i. Den europæiske litteratur adskiller sig fra den græsk-romerske ved, at den er inspireret af de antikke mesterværker.
De homeriske helteeper bliver startskuddet til den antikke litteratur, og de danner skole for eftertidens forfattere. Ingen ved med sikkerhed, hvornår de bliver nedskrevet, men de består af en samling af mange afhængige, unikke fortællinger. Man antager, at de er nedskrevet på et tidspunkt mellem år 800 og 600 f.v.t. Homer introducerer genren "fiktiv beretning", og langsomt finder flere genrer vej til papyrus. Historikeren Herodot nedskriver sin faktuelle beretning om perserkrigene ca. år 450-420 f.v.t. Samtidig kan grækerne sætte sig til rette i teateret og se tragedier og komedier. Der er også mange lyriske frembringelser, som mange moderne forfattere har ladet sig inspirere af. Nogle af de mest kendte er Sapfo og Pindar. Endelig begynder filosofferne at nedskrive deres tanker ved slutningen af højklassisk tid, ca. 400 f.v.t. Det er ofte i Platons velkendte dialogform, men hans elev Aristoteles holder sig til lange, velstrukturerede, afhandlinger i prosaform.
Romerne tager de græske genrer til sig og bevarer dem for eftertiden. Senere indsamler og kopierer skriftkyndige i Aleksandria, der driver byens berømte bibliotek, de græsk-romerske værker. Litteraturen efter antikken er efterligninger og varianter af de antikke genrer.
