Forskellige talere og talecitater

LITTERATUR

RETORIK

I et demokrati er den gode tale et middel til at opnå magt med. Derfor er retorik et højaktuelt emne i moderne tid, hvor hele den vestlige verden hylder demokratiet. Flertalsstyre, ideologisk betragtet, er vejen til medlemskab af den eksklusive civilisationsklub af vestlige nationer, der ifølge Samuel P. Huntington ”befinder sig på magtens tinde”. Det er ikke nok blot at have en demokratisk styreform – nationens hele tænkemåde skal være gennemsyret af demokratiske værdier. En af de væsentligste er ytringsfrihed…

Når ubegrænset ytringsfrihed ikke er velset i stater med fåmandsvælde eller enevælde, så skyldes det, at det smukke, positivt ladede ord ytringsfrihed dækker over det mere negativt ladede ord kritik med risiko for hån, bagtalelse og løgnagtige påstande. Det siger sig selv, at en enevældig hersker ikke bryder sig om, at alle og enhver ustraffet kan opdigte løgnehistorier om den siddende leder med det formål at skabe revolution. I flere lande afholder man valg og bryster sig af at være demokratisk funderede, selvom ingen er i tvivl om udfaldet af landets demokratiske valg, fordi oppositionen ikke får taletid i medierne. Det kendetegner demokratier med begrænset ytringsfrihed, hvor du må udtale dig om hvad som helst, så længe du afstår fra at kritisere den siddende regering før, under og efter et valg. Det moderne Rusland kunne gælde som eksempel. Der er ikke behov for retorik som politisk værktøj i sådan et land. Hvis der ikke gives rum for fri tale i et samfund, vil retorik ikke bare være en by i Rusland, men have samme effekt som hotpants i Sibirien.

I det antikke Athen gav det imidlertid god mening at kunne tale godt, flot og præcist, for alle borgere havde i princippet mulighed for at tale sin og/eller folkets sag på folkeforsamlingen. Hvis man kunne påvirke forsamlingens holdninger og handlinger med sin tale, så havde man personligt del i bystatens magt. Forsamlingens deltagere stemte for og imod forslag ved håndsoprækning, og derfor kalder man det athenske demokrati for et direkte forsamlingsdemokrati. Denne politiske organiseringsform giver kun mening inden for begrænsede geografiske og befolkningsmæssige områder, og derfor fungerede det godt i flere græske bystater. Den type tale, der blev holdt på folkeforsamlingen, forholder sig til fremtiden og kaldes for politiske taler, men grækerne skelnede mellem endnu to taletyper.

Talen skrevet til en bestemt lejlighed kaldes naturligt nok en lejlighedstale. Mange lejlighedstaler kan kategoriseres som hyldesttaler og adresserer nutiden i den forstand, at man taler om den begivenhed, man står midt i eller til den person, der lige nu er genstand for opmærksomheden uanset, om hans eller hendes bedrifter ligger tilbage i tiden.

Den tredje taletype er retstalen, som i nogle tilfælde kunne handle om liv og død, landsforvisning eller tab af ejendom. En retstale vil altid omhandle begivenheder, der er sket, og den har derfor sit fokus på fortiden. I det antikke Athen havde man ikke professionelle advokater, der kunne tale på vegne af deres klienter i selve retssalen. Parterne i en retssag var altid amatører, for det var anklager og anklagede selv, der skulle tale deres sag over for et dommerkollegium, der ligeledes bestod af amatører. Dommerne i de almindelige domskollegier blev udvalgt ved lodtrækning en gang årligt blandt byens borgere. I forhold til et moderne retssystem må vi derfor forvente, at der har været en del ukendte faktorer i spil, når dommerne har afgivet deres stemme for eller imod den anklagede. En af de vigtigste faktorer har været parternes evner til at tale deres sag effektivt og dermed påvirke dommernes vurdering.

Det er naturligvis en forenklet måde at opdele talerne på, men ganske givende i et forsøg på at skabe en overskuelighed som kan være praktisk i en analyse. Fra denne side kan du tilgå sider omhandlende retorik, der måske kan give dig redskaber til at forstå forskellige såvel antikke som moderne taler med. Hvis du har om retorik i Oldtidskundskab er det naturligt, at du skal vide noget om den samfundsmæssige opbygning, der skabte behovet for et fag som retorik. Dertil skal du vide lidt om selve retsprocessen, og endelig skal du kunne forholde dig fagligt objektiv til den enkelte tale.