KUNST
VASEMALERI
Når du skal lære om gamle græske potteskår i Oldtidskundskab, skyldes det ikke eftertidens brug eller genbrug af den græske keramik. Som du kan læse i afsnittet om ”Keramik i Danmark”, så var inspirationen begrænset. Man kan snarere tale om et alment behov for service, og idéen om at male på sit service er måske udsprunget af den græske tradition. Vi ved det ikke med sikkerhed, men vi ved, at man den dag i dag maler på kopper, tallerkener og skåle af enhver slags. I moderne keramik- og porcelænsfremstilling har man mulighed for at ”trykke” billeder på koppen. Det havde de gamle grækere ikke, hvilket gør hver eneste græske vase unik, da den nødvendigvis må være håndmalet. I dag er det noget ganske særligt, hvis ens porcelæn er håndmalet. Det betød ikke, at man ikke havde en omfattende kopivirksomhed, for det havde man. Se eksempelvis gengivelsen af motivet: ”Herakles nedlægger den Nemeiske Løve” herunder.
Billedtekst: Som en af sine 12 arbejder for Eurystheus skulle Herakles nedlægge den Nemeiske Løve, og som med så mange andre af Herakles' heltegerninger, så er denne blevet foreviget i billedform af mange kunstnere. Det, dette billede viser, er, at de græske vasemalere må have haft forskellige grundmotiver, der har holdt sig over mange årtier - ja endda århundreder.
I Oldtidskundskab interesserer vi os for den græske oldtid, og de græske vaser er et af de bedste vidnesbyrd om såvel livssyn som dagligdag, vi har. Men billederne lader sig ikke umiddelbart afkode, og det du skal lære i Oldtidskundskab er netop dette. Hvad viser billedet? Hvis du kan lære dette, har du adgang til store mængder kildemateriale, for antallet af græske vaser er mange. Udover billedmotiverne så er selve vaseformerne et levn fra grækernes dagligdag – og såvel vaseform som funktion indgår i den vaseanalyse, du skal lære.
I Danmark har vi en stærk tradition for keramik-/porcelænsvarer, men den er meget sen i forhold til den antikke. Hvis man ser på den danske kulturkanon fra år 2006, så er 3 af 12 værker indenfor design i kategorien ”Keramik”. Det er 1) Flora Danica stellet (1802), 2) Thorvald bindesbøls keramik (1880) og 3) Testellet af Getrud Vasegaard (1956).
Keramik i Danmark
Et moderne dansk køkken er fyldt med kopper, kander, glas og gryder i alle mulige afskygninger. TupperWare, Le Creuset, Bodum, Menu, Royal Copenhagen, Pillivuyt og så videre… og så videre… og så videre. Men der har ikke altid været lige så mange forskellige valgmuligheder at sammensætte sit service ud fra. Mennesker har i årtusinder været civiliserede i forhold til mad- og drikkekultur. De tidligste keramikfund i Danmark går tilbage til omkring år 4000 BC, men frem til år 1000 BC er det ret primitive fremstillinger. Kvaliteten forbedres frem til år 200 AD, hvor man begynder at importere keramik-, glas- og metalvarer fra Romerriget. Keramikvarerne kaldtes for Terra Sigillata og havde ofte reliefdekorationer, der repræsenterede den romerske eller græske mytologi. Danskerne begynder først selv at dreje keramik i den tidlige middelalder (750 BC), men denne keramik kommer aldrig til at erstatte den importerede romerske keramik.
I Italien udviklede man i 1450 en særlig keramiktype kaldet Fajance (opkaldt efter den italienske by Faenza), og denne blev inspirationskilde for danske pottemagere 100 år senere. Den klassiske Fajance lå tæt op ad den kinesiske porcelæn, der først kommer til Europa i begyndelsen af det 18. århundrede.
Mange europæiske pottemagere lod sig fra 1700-tallet inspirere af den antikke italienske keramik. Det var blandt andet den Etruskiske, som man fandt i store mængder. Det interessante ved den etruskiske keramik er, at den i meget høj grad er påvirket af den græske keramik. Grækerne koloniserede store dele af Middelhavsområdet i det 7. og 6. århundrede BC – herunder Etrurien i Mellemitalien. Den danske pottemager Peter Ipsen grundlagde en keramikfabrik i 1843, der siden blev kendt under navnet P. Ipsens Enke’s kgl. Hof Terracottafabrik. Den havde blandt andet den antikke kunst som udgangspunkt i mange af sine fremstillinger af såvel vaser som figurer.
Med industrialiseringen i midten af 1800-tallet blev fremstillingen af kopper og kander diverse sat i masseproduktion, og resultatet kan du se af indledningen til denne tekst.
Vægmaleri
Udover vaserne har man malet på vægge og kister af forskellig slags. Særligt vægmaleriet har været populært i de finere kredse i Europa efter antikken. Grækerne begyndte på dette, men desværre er der ikke bevaret noget nævneværdigt vægmaleriarbejde, og det er derfor umuligt at sige noget om det græske vægmaleri. Men til gengæld er der meget romersk vægmaleri bevaret, og som i alle andre henseender må man formode, at romerne lod sig inspirere af grækerne.
På denne hjemmeside ligger hovedvægten på vasemaleriet, men der vil også være reference til vægmaleriet. Det har jeg gjort for at fastholde fokus på årsagen til vaseinteressen – dens kildeværdi. Der er selvsagt ikke så stor kildeværdi i vægmalerier, der ikke er bevaret i forhold til problemstillinger om den græske kultur, der er i centrum i Oldtidskundskab.
