VASEMALERI
VASE-DEFINITIONER
Et svar på spørgsmålet:”Hvad skal vi kalde det?”
På denne side kan du finde en række definitioner på begreber, der anvendes, når man taler om græsk keramik. Ofte kan det være svært at finde ord for det, man gerne vil beskrive. Det gælder særligt fænomener, man ikke har set før. Det er de færreste, der til daglig taler om græsk keramik, og derfor er dit ordforråd sikkert begrænset indenfor dette emne. Definitioner har det med at være flertydige og til stadig diskussion. Desuden er mennesker ikke enige om at kalde en spade for en spade, og du kan derfor være sikker på at det ordforråd, du præsenteres for her, ikke er fuldt dækkende. Nogle bruger andre begreber, men hvis du anvender de her anførte, så vil de fleste forstå, hvad du taler om - og det er jo hovedsagen.
Komposition
En vase består oftest af mere end én dekoration, og derfor er det nødvendigt at benævne de forskellige dekorationer, så de kan skelnes fra hinanden i en analysegennemgang. En analyse af, hvordan vasens forskellige dekorationer støtter hinanden, kan man kalde for en kompositionsanalyse.
Vasens anatomi
Dekorationerne er placeret forskellige steder på vasen og for at kunne italesætte dette, har man defineret vasen som en menneskekrop. (Se billedet øverst)
- Munding
- Hals
- Skulder
- Bug
- Fod
- Hank: Selvom de "fysiologisk" udgør vasens arme, så kalder man dem oftest for ører.
Billededekoration
Billededekorationerne kan placeres forskellige steder på vasens krop, og de kan placeres i forskellige indramninger.
- Frise: Billeddekorationen løber hele vejen rundt om vasen. Rammen er ikke lukket i siderne. (Friser bruges meget i den orientaliserede stil o. 700-580 BC)
- Felt: Billeddekorationen er ”indrammet”. (Billedfelter bruges meget i såvel sort- som rødfigursstil.)
Ornamentdekoration:
- Bånd/bort/frise: De er løber oftest hele vejen rundt om vasen.
- Rammekanter: Indrammer et billedfelt.
- Plastisk ornament: Reliefvirkning – dekorationen (lerslanger/-pølser) er påhæftet vasen.
Der findes mange forskellige typer ornamenter. De mest almindelige er:
- Mæanderbort:Kantede bølger - opkladt efter den græske flod "Meandros"
- Svastika:To "Z" sat sammen til et avanceret "+". - Bedst kendt som nazisymbol fra 2. verdenskrig
- Strålekrans:Aflange opadpegende trekanter på vasens fod
- Palmetbånd:"palmeblade"
- Geometriske figurer:streg, trekanter, cirkler, hjerter etc.
Placering
Placeringen af dekorationerne er ikke tilfældig:
- Den væsentligste dekoration (ofte billedfeltet eller en større billedfrise) er placeret på vasens bredeste del (Bugen).
- De øvrige dekorationer er oftest placeret på overgangen mellem vasens anatomiske dele, og de fremhæver dermed vasens form samt understøtter hoveddekorationen.
Almindelig udvikling i billededekorationen
Aperspektivisk ⇒ perspektivisk
- Aperspektivisk: Der er ingen dybdevirkning i motivet – Hvis en person ifølge konteksten er placeret bag ved en anden person, så er den første person malet oven over den anden og ikke bagved.
- Perspektivisk: Dybdevirkning – personerne males bag hinanden.
Stiliseret ⇒ naturalistisk
- Stiliseret: Primitiv gengivelse af mennesket uden væsentlige detaljer (tændstikmanden)
- Naturalistisk: Detaljeret gengivelse af mennesket - muskler ansigtstræk etc.
Unaturlig kropsstilling (Blanding af frontal og profil) ⇒ naturlig kropsstilling
- Frontal kropsdel: Kropsdelen vender frem mod beskueren
- Kropsdel i profil: Kropsdelen ses fra siden
- Øjets udvikling: Fra frontalt (pupil i midten) ⇒ profil (pupil i synsretning)
Almindelig udvikling i motivet
Ornament (eller rækker af mennesker som ornamentdekoration) ⇒ fabeldyr/mytologiske væsner ⇒ Scener fra bestemte myter ⇒ Hverdagsscener (mytestof og hverdagsscener skidres næsten parallelt.
- Mytisk motiv: Billedets figurer og fortælling er hentet fra mytologien
- Hverdagsmotiv: Billedets figurer og fortælling er hentet fra dagligdagen.
Stiludvikling: sortfigur ⇒ rødfigur
- Sortfigursmaleri: figuren males i silhuet og detaljer ridses ind. (600-525BC) – Der males samtidig med kraftig rød og hvid.
- Rødfigur: Der males først uden om figuren, således at figurens silhuet er lerets røde farve. Derefter males detaljer direkte på. ⇒ Mulighed for større detaljeingsgrad. (525-400BC)
- Både rød- og sortfigur: Overgangsperiode – Der er sortfigursmaleri på vasens ene side og rødfigursmaleri på den anden side. (525BC)
