SKULPTUR
PERIODISERING
Den græske skulpturkunst undergår mange forandringer i løbet af en godt 700 år lang periode, og det er de forandringer, der er i fokus, når man taler om periodisering. Historikere interesserer sig primært for årsagsforklaringer på de udviklingstrin som en periodisering markerer. For at historikere - og kunsthistorikere – kan holde styr på historien, anvender de periodisering. Det betyder, at man inddeler historien i en form for mappesystem inddelt efter forskellige parametre.
Der findes stort set altid en officiel inddeling, men det er faktisk tilladt at udfordre den ved at hævde andre årstal end de officielle som afgrænsning for perioder. Bag ethvert årstal i en periodisering ligger en årsagsforklaring til udviklingen – men der kan være flere årsager til at en udvikling sker, og derfor er der også mulighed for forskellige årstal. Inden for kunsthistorie er det dog sjældent, man udfordrer den officielle inddeling, og det vil jeg heller ikke gøre her. Den eneste mangel er fravalget af tiden før 700, hvor man ikke lavede store skulpturer, men mange små figurer af fin kvalitet. For oversigtens skyld har jeg ikke taget disse med i gennemgangen.
Den græske kunsthistorie er i store træk defineret af krige og erobringer, og med hensyn til skulptur kan den beskrives i følgende skema:
| DEN GRÆSKE KULTURHISTORIE (Skulptur) | |||
|---|---|---|---|
| Periode | Periode- inddeling |
Årstal (BC) | Forklaring på periodiseringen |
| Arkaisk tid (700-480) | Tidlig arkaisk | 700-600 | Grækerne får kontakt med de øvrige kulturer i middelhavsområdet gennem kolonisering og øget handel. Denne kulturudveksling skaber en udvikling i kunsten. |
| Senarkaisk | 600-480 | I denne periode konsoliderer grækerne sig i deres kolonier, ligesom de opnår status af stærk magt i middelhavsområdet, hvorfor fremmede kommer til og bosætter sig. – I 499-479 er Grækenland i krig med perserne. Afslutningen på krigen bliver, at perserne hærger Athen, hvorefter de fordrives. Grækerne kan med en vis ret hævde, at de vandt til sidst. - Men kynikere ville nok være en anelse mere tilbageholdende. | |
| Klassisk tid (480-323) | Tidlig klassisk | 480-450 | Athen står i spidsen for en stor alliance af græske bystater, der opretter et søforbund som værn mod en fremtidig persisk invasion. Alle medlemmer betaler løbende et beløb til en fælles kasse, der er placeret på øen Delos - Det deliske søforbund. |
| Højklassisk | 450-400 | I 450 kulminerer fredstiden og velstanden i skabelsen af skulpturer, der til forveksling ligner et rigtigt menneske. På dette tidspunkt har Athenerne flyttet den fælles pengebeholdning til Athen, og de bruger en stor del af den til finansiering af kunst. – Denne periode afsluttes med en borgerkrig mellem det nævnte Deliske søforbund, med Athen i spidsen, og det peloponnesiske forbund, der har Sparta som førende magt. | |
| Senklassisk | 400-323 | Borgerkrigen mellem Athen og Sparta afsluttes i 404 med Sparta som sejrherre. Alliancerne splittes og Grækenland forekommer derfor endnu mere opdelt i mere eller mindre uafhængige bystater end det har været. | |
| Hellenistisk tid (323-27BC) |
Tidlig hellenistisk | 323-146 | Grækenland erobres af Makedonien i 338, og den makedonske konge og hærfører Alexander den Store bringer den græske kultur med sig i sine erobringer i Lilleasien og Perserriget. Alexander dør i 323. |
| Senhellenistisk | 146-27 | Grækenland/Makedonien erobres af Romerriget, og den romerske import af græsk kunst og græske billedhuggere øges. – I 27 BC kommer Augustus (Octavian) til magten, og republikken ophører endeligt. Augustus bliver således overgangsfigur til kejserdømmet. | |
