Epos
Homerisk stil
Daktylisk heksameter
Epos er et græsk ord, der betyder ”ord" eller "fortælling”. Det kommer af det græske verbum ειπείν, der betyder ”at sige”. Et epos er primært berettende og hører til den ene af tre hovedgenre, epik. Det homeriske epos indeholder også meget direkte tale, der kendetegner den anden hovedgenre, drama. De mere beskrivende passager hører til den tredje hovedgenre, lyrik, men det homeriske epos vil først og fremmest fortælle en historie over tid, og derfor er det "episk med dramatiske og lyriske træk".
Det homeriske epos er fortællende litteratur på vers, og det adskiller sig derfor fra prosa, som du kender fra moderne romaner. Du kan kalde det "episk poesi". Versene kaldes for daktyliske heksametervers. En daktyl kan illustreres med (-xx). Det vil sige: En lang og to korte stavelser gange seks (/hex): (-xx, -xx, -xx, -xx, -xx, -x) den sjette versfod varierer. Når du læser versene, skal du lægge tryk på første stavelse. Se et eksempel fra Odysseén her:
- Od.I, vers 1: Muse, fortæl mig om manden, den aldrig forlegne, der flakked
- Od I, vers 2: viden omkring da han først havde styrtet det hellige Troja,
Daktylen giver en ”svævende” rytme, hvorimod dens modpart ”anapæst” (to korte og en lang stavelse) er hård og stødende. Den bruges ofte til march. Gentag ordet "svævende" seks gange i træk og gentag med ordet "militær", hvis du vil have en fornemmelse af rytmen.
Homeriske lignelse
"Sammenligningen" er et almindeligt, stilistisk træk i digtning. Den adskiller sig fra metaforen ved at være lettere at forstå. I metaforen nævnes billedets realplan ikke, men det gør det i en sammenligning: "Hun er smuk som/ligesom en rose." (realplan: smuk = billedplan: rose). Den tilsvarende metafor ville lyde: "Min rose har forladt mig". Sammenligningen tager læseren i hånden, mens metaforen kan forvirre. Den homeriske lignelse er en sammenligning, men den adskiller sig på nogle punkter fra en almindelig sammenligning:
- Længde: Den homeriske lignelse er minimum mere end 1,5 vers lang.
- Struktur: Indledes med "som/ligesom", men afsluttes oftest med "således..."
- Indhold: Billedet er en hverdagsbeskæftigelse eller noget alment kendt, fordi realplanet i et eventyr netop er kan være uforståeligt. I en almindelig sammenligning er det oftest omvendt.
To eksempler på homeriske lignelser:
- Iliaden: De græske og trojanske hære er stillet op til kamp, og nu bevæger den græske hær sig fremad. "Tavst gik Achaierne frem over sletten og fnyste af kampmod, / alle besluttede på at forsvare hinanden i striden. / Som når en søndenvind lægger en tåge hen over bjerge - /hyrderne hader den, men for en tyv er den bedre end natten - / tåge så tæt at man ikke kan se så langt som et stenkast, / sådan slog støvskyen op under trampet af krigernes fødder / som de gik frem. I en fart tilbagelagde de sletten." (Iliaden, sang III, vers 1-7)
- Odysseen: Odysseus sidder hos Faiakerne og lytter til sangeren Demodokos' sang om den trojanske hest og Trojas fald. "...Da knustes Odysseus / så at hans kinder blev våde af tårer fra øjnenes vipper. / Som når en hustru begræder og kaster sig over sin dræbte / mand der er faldet i kamp for sin by, for folket og landet / for at få ulykkens dag vendt bort fra børn og fra samfund. / Når hun da ser han er ramt og vrider sig om i sin dødskamp, / griber hun om ham og knuger ham til sig hvor meget end fjender / bagfra slår hende hårdt over ryggen med lansernes skafter / for at få slæbt hende bort til et liv i fornedrende trældom, / hvor hendes kinder forgræmmes og falmer i sorgen hun føler - / således randt det af tårer på helten Odysses's kinder." (Odysseen, sang VIII, vers 521-531)
Eksemplerne viser, at der er forskel på længden af de homeriske lignelser, men de adskiller sig alligevel ret markant fra den almindelige "sammenligning. Den anvender Homer også i sin digtning:"
- Il. III, vers 108: "Ungdommens sind er jo immer så flyvsk som vejret og vinden,"
Epitet
Epitet bruges som en samlebetegnelse for forskellige former for tilnavne. Det er formler, der ligner dem, du kender fra middelalderens folkeeventyr og -viser. En formel er en eller få faste vendinger, der anvendes konsekvent til at beskrive en person eller en gruppe af personer. De kaldes derfor også for faste epiteter. Gudinden Hera er konsekvent "kvieøjet", men forestil dig en moderne forfatters beskrivelse af Heras øjne - den vil være langt mere detaljeret.
Der er forskellige, men alligevel relativt få navne for den samme person. Det giver digteren en praktisk frihed i versdannelsen. Hvis du har prøvet at skrive en festsang, kender du problemet med at få stavelserne til at passe. Heras epiteter viser digterens valgfrihed: "Fruen", "Den værdige frue", "Den højge gudinde", "Den liljearmede", "Den kvieøjede" og "Den guldstoltronende". Epiteterne har selvfølgelig også haft en beskrivende karakter. Hera er den øverste gudinde, og hun sidder derfor på en guldstol. Hendes øjne er tillidsfulde og smukke som en kvies, og hendes arme er hvide som liljer. Problemet med formler er, at Hera også kan være "guldstoltronende", når hun ikke sidder ned.
Der er forskellige former for epiteter:
- Patronymikon (faderbetegnelse): Peleus' søn = Peleiden (Achilleus). Atreus' søn = Atreiden (Agamemnon og Menelaos). Kronos' søn = kroniden/kronion (Zeus, Hades og Poseidon). Patronymika (flertal) er den oldgræske betegnelse for de tilsvarende danske efternavne: Hansen, Jensen og jørgensen.
- Epiteton ornans (prydadjektiv): Et adjektiv, der smykker mere end beskriver. Eksempler fra Odysséens sang IX: "Brægende geder" (Det gør geder oftest). "Hvælvede grotter" (En grotte, der ikke hvælver er ikke en grotte). "Knejsende klipper" (Hvis en klippe ikke knejser, er den vel flad?). "Bugede skibe" (skibe der ikke er bugede, vil nok synke). Flere kan diskuteres, for en grotte kan jo godt være meget rummelig, hvilket kan ligge i ordet "hvælvet". Du kan ofte se af konteksten, om adjektivet blot pryder en beskrivelse, eller rent faktisk giver nyttig information.
- Personer: Prydadjektiver kan tilknyttes personer. Apollon er fjernskytten eller fjernskyttefyrsten, og Zeus er alfaderen. Prydadjektiverne kan stå i stedet for navnet, og fordi det er formler ved man, hvem der er tale om.
- Sætninger: Prydadjektiver kan både stå foran navnet: Den fodrappe helt Achilleus - eller efterstillet (som aposition): Athene, gudinden med lynende øjne.
- De oldgræske betegnelser: De oldgræske tekster indeholder en række epiteter, der ikke direkte kan oversættes til et dansk ord - og i flere tilfælde er betydningen også usikker. De oversættes derfor ikke. Det er epiteter, der knytter sig til guderne og indeholder deres egenskaber: Apollon er "Loksias" som orakelgud og "Jeios" som lægegud. Homer anvender primært "foibos", der kan oversættes med lysgud eller den lysende gud.
Epifani
Epifani betyder åbenbarelse af en gud. Theofani bruges i samme betydning, men betegner mere konkret en fest i Delfi, hvor gudebilleder vises frem.
Homer lader guderne optræde hos menneskene, selvom de teoretisk er adskilt. Det fungerer ligesom i bibelen, hvor Gud viser sig for Moses som en brændende busk. Homers guder er oftest antropomorfe, hvor de antager menneskelig skikkelse. Det er sjældent, de viser sig direkte, men menneskene efterlades altid med en fornemmelse af, at en gud har været forbi. Grækerne tror på skæbnen, og selv guderne kan ikke ændre på menneskers skæbne, selvom det kan se sådan ud. Guderne skal sørge for, at skæbnen går i opfyldelse, og når en gud viser sig på jorden, er det for at holde menneskene på rette spor. Derfor skal du være opmærksom på epifani, fordi de passager ofte er med til at drive fortællingen frem.
Tre eksempler på epifani:
- Iliaden:Achilleus skal netop til at slå Agamemnon ihjel for at have krænket hans ære. Det synes Hera og Athene er en dårlig idé: "Skrækslagen vendte Achilles sig om og kendte på stedet/Pallas Athene. Det lyste forfærdende i hendes øjne./Dog tog han straks til orde med denne bevingede tale:/"Datter af aigisrysteren Zeus, hvorfor er du kommet?/Er det for selv at se Agamemnons overmodsbrynde?/Det vil jeg sige dig klart, og således bliver det fuldbragt:/ for sin hovmodige færd kan han snart nok hente sig døden."/Og han fik svar af Athene, gudinden med lynende øjne:/"Nej for at standse din lyst til drab er jeg kommet fra himlen,/om du vil lystre mig, sendt af den liljearmede Here,/som er jer begge to god og kerer sig ligeligt om jer./Dæmp din stridighed ned og drag ikke sværdet af skeden!..."" (Iliaden sang I, vers 199-210)
- Odysseen:Athene har netop besluttet sig for at opmuntre Odysseus' søn Telémachos: "Og hun begav sig i spring fra Olympens tinder til jorden,/standsed i Ithakas land og stod på tærsklen til porten/ind til Odysseus' gård, med sin bronzeodslanse i hånden./Og hun så ud som en gæst - som Tafierherskeren Mentes." (Odysseen, sang I, vers 102-105)
- Odysseen:Troldkvinden Kirke har sendt Odysseus og hans mænd afsted til dødsriget for at søge hjælp, men mens de går ned til skibet går Kirke forbi dem med væddere, der skal ofres ved de døde. "Let var hun svævet forbi os. For hvem kan få øje på nogen/gud der ikke vil ses på sin vej af menneskeblikke" (Odysséen sang X, vers 573-574)
I de ovenstående eksempler ser du tydeligt, at guderne kan vise sig på flere forskellige måder, og hver gang har det en vigtig funktion i forhold til at bringe fortællingen fremad. Telémachos tror på sin sag og overgiver sig ikke til bejlerne, der presser ham fra alle sider. Kirke kan vise sig eller lade være for Odysseus. Athene afvender en katastrofe for den græske hær. Hvis Achilleus havde dræbt Agamemnon, stod hæren tilbage uden en reel leder, og kampen var givetvis tabt... med mindre skæben vil det anderledes.
Formelvers
En formel er en fast vending. Litterært kalder man det for: formelsprog. Epiteterne er formler for personer, men formler kan også anvendes til hele vers. Det er et eller to vers, der anvendes stort set uændret, hver gang den samme situation skal beskrives. Udover ofringer, middagsseancer og rejsescener kan formelvers anvendes samtalestrukturerende, ligesom din bedstemor kan fortælle om mødet med veninden Hanne: "Og så sagde Hanne..., men så sagde jeg også til hende, at..."
- Samtalestrukturerende: Iliaden sang I, vers 130, 172 og 285: "Dette var svaret han fik af den stærke drot Agamemnon"(130)"Dette var svaret han fik af mændenes drot Agamemnon"(172) "Dette var svaret han fik af den stærke drot Agamemnon"(285).
- Hverdagssitutation: Odysséen sang II, vers 1 og sang IX, vers 152, 170, 307, 437 og 560, m.fl.: "Men da der oprandt lys af den rosenfingrede dagning,"
- Uægte formelvers: Iliaden sang I, vers 195-196 + vers 208-209: "...ned fra Olympen, sendt af den liljearmede Here / som var dem begge to god og kerede sig ligeligt om dem." + "...om du vil lystre mig, sendt af den liljearmede Here, / som er jer begge to god og kerer sig ligeligt om jer." Versene gentages, men ikke som egentlige formler. Det er en fortællestil baseret på gentagelser, hvor Homer først siger, hvad Hera har tænkt sig at gøre, og dernæst siger, hvad hun gør = en gentagelse.