VASEMALERI
VASEANALYSE
Vaseanalysen har to formål, hvor det vigtigste er dateringsfastsættelse. Hvis man skal anvende vasen som kildegrundlag, så er det vigtigt at slå fast, hvilken periode vasen er fra. Det andet formål er forståelsen af indholdet. Vasernes motiver har forskellige koder, der skal aflæses før man forstår, hvad motivet forestiller. Eksempelvis bliver kvinder malet med hvid farve, og slaver males små, selvom det er store mænd.
Den analysemodel, du bliver præsenteret for her, er en af mange, der kan anvendes. En analysemodel er ikke en sandhedsdetektor, men et redskab, der hjælper dig med at huske det væsentligste og skærpe din opmærksomhed på alle mulige elementer.
A) Museumsinfo (Redegørelsen)
Når du besøger et museum, hvor du kan se de antikke vaser "live", så bliver du vejledt af små skilte med mere eller mindre detaljeret information om værket. Det er den information, du skal begynde din analyse med. Det samme gør sig gældende, hvis du ser på et billede af en vase i en bog. Her vil billedet ofte også være ledsaget af en figurtekst, der svarer til muséernes skilte.
- Fundsted
- Opstillingssted (Museum)
- Størrelse
- Bevaringstilstand
- Kunstner
- Datering
B) Beskrivelsen (Analysen)
Beskrivelsen er analysens grundstamme. Det er på baggrund af den, du skal forstå hele værket. Når du beskriver en vase, skal du fortælle om dens enkeltdele, og det er netop det, ordet "analyse" betyder: At opløse (i enkeltdele). Herunder kan du læse om, hvilke enkeltdele en vase kan skilles i.
B1) Vasen
Grækerne er berømte for deres bemalede keramik, men de lavede også mange vaser uden maling. I den første del af beskrivelsen skal du forsøge at abstrahere fra dekorationen og se på vasen som praktisk genstand.
B1a) MATERIALE
- Materiale: Ler: (3000BC-400AD), Metal: bronze, sølv og guld (600BC-400AD), glas: (primitiv glasfremstilling: 600-200 BC ⇒ kompliceret glaspusteri opfundet omkring år 200/100BC)
B1b) FORM OG FUNKTION
- Amfor, Lekyth og Pelike: Beholdere til korn, olie og væske (Blandt andet)
- Hydria: Vandbeholder med hældefunktion
- Oinochoe: Kande
- Krater: Blandingskar til blanding af vand og vin (Grækerne mente, at det var ucivilliseret at drikke ublandet vin)
- Skyfos: Drikkekop
- Kylix: Drikkeglas (lidt finere end skyfos)
- Loutrofos: Bryllupsvase
- Arybal: Parfume-/kropsoliebeholder
- Pyxis: Æske
B2) Dekorationen
Når du beskriver dekorationen, skal du bevæge dig fra de store strukturer til de små.
B2a) STIL
- Malestil: Maritim stil (1500-1100BC), Geometrisk stil (900-700BC), Orientaliserende stil (700-580BC), Sortfigursstil (580-530BC), Rødfigurstil (530-300BC), Reliefstil (300BC-400AD)
- Farver: Den røde vasebaggrund:Lerets egen naturlige farve efter brænding. sort farve Opslemmet ler efter brænding. Lilla: opslemmet ler tilsat rød okker. Hvid: førsteklasses jernholdigt ler.
B2b) GENEREL DEKORATION
- Bånd med ornamentik: Antal, funktion og typer
- Billedfelter/friser: Antal, funktion og typer
B2c) BILLEDEBESKRIVELSE
- Persongengivelse: Stiliseret eller naturlig? ⇒ Frontal, profil og bevægelse
- Den enkelte person: Køn, attribut, dragt, Identitet, etc.
- Situationen/scenen: Hvilken myte eller hvilken dagligdagssituation?
- Sammenhæng: Hvordan passer motivet med vasens funktion?
Billedetekst: Det kan godt være vanskelligt at bedømme, hvor naturlig en figurgengivelse er. Hvis man ser på udviklingen bliver det straks lettere, og du kan se udviklingen fra geometrisk tid til afslutningen af sortfigursstilen ved at klikke på dette billede. Du kan også se billederneenkeltvis på denne sides højreside. (Læs mere om periodisering under linket vaseperiodisering i højre side)
C) Tema og budskab (Fortolkningen)
Hvis vasedekorationen har en billededekoration, så forestiller dette billede givetvis noget. Maleren har valgt et tema. Muligvis vil maleren have et budskab frem: Hvilken holdning til temaet ligger der i maleriet?
- Tema: Jagt, krig, kropsideal, fest, religion og mytologi
- Budskab: Menneskesyn ⇒ Hvordan fremstilles mennesket i forhold til dyr og guder? Kvindesyn ⇒ Hvordan fremstilles kvinden i relation til manden? Kropssyn ⇒ Hvordan fremstilles menneskenes fysiske fremtoning?
D) Datering
Nu skal du placere værket indenfor en kunsthistorisk periode. Først skal du argumentere for, hvilken af de store perioder, du mener værket falder indenfor: Geometrisk, Arkaisk, Klassisk, Hellenistisk eller Romersk. Dernæst kan du placere værket indenfor den store periode: Tidlig, mellem/høj eller sen?
Din dokumentation finder du i din vaseanalyse, som du netop har gennemgået. Alle de træk, som du har peget på, svarer samlet set til en bestemt datering. - Du kan få hjælp under siden vaseperiodisering (Klik på linket i højre side).
E) Perspektivering
- Hvordan adskiller dette værk sig fra værkerne i de øvrige kunsthistoriske perioder?
- Hvordan kan dette værk sættes i relation til efterantikke værker?
- Hvordan er fremstillingen af en historie på vasen sammenlignet med samme beretning i litteraturen?
- Hvordan adskiller det fremstillede menneskesyn sig fra moderne tiders menneskesyn?
