METODE
LITTERATURMETODE
Litteratur er et udsagn i en kommunikationssituation, og derfor er Roman Jakobsons kommunikationsmodel ideel som teoretisk udgangspunkt for metodevalget i læsning af litteratur. Modellen anviser hvilke væsentlige faktorer, der påvirker udsagnets karakter. I forhold til en litterær tekst, kan man stille spørgsmålet: "hvorfor ser teksten lige præcis sådan ud, og hvorfor har den det indhold den har?" Roman Jakobson hævder at kunne besvare spørgsmålene. Hans svar ville være: "Teksten er et produkt af en kommunikation, hvor Afsender, Modtager, Kontekst, Medie og Kode spiller en væsentlig rolle". Derfor bør en litterær analyse fokusere på en eller flere af de nævnte 5 faktorer.
Afsender er den person, der har formuleret udsagnet. I forhold til litteratur er det naturligvis forfatteren. Modtageren kan være den den person, der sidder med udsagnet nu, men det kan også være den intenderede modtager. Det vil sige den modtager, forfatteren havde i tankerne, da han skrev teksten. I første tilfælde er du som læser medskaber af tekstens univers, da du opfatter den - måske forskelligt fra en anden. Læseren er får her direkte indflydelse på indholdet. I det andet tilfælde er modtagerens indflydelse indirekte, da forfatteren former teksten, så han mener, hans modtager bedst forstår budskabet. Konteksten er den situation, teksten er blevet til i - tekstens samtid. Kultur, ideologi oglivssyn har indflydelse på tekstens indhold. Medie er transportvejen: avis, bog, radio etc. Men man kan også tænke genrer ind her: Roman, novelle rejsebeskrivelse, pamflet og lignende. Koden er sproget. Sprogvalget har indflydelse på udsagnet, da en afrikansk beskrivelse af et isbjerg vil være væsensforskellig fra en grønlandsk beskrivelse. Forskellige sprog har forskellige fordele og ulemper. Men koden kan også omhandle sproglige og stilistiske træk i tekster. Det kunne være en vurdering af metaforvalgets betydning for udsagnets karakter.
Som jeg nævnte i metodeafdelinges åbningssite, så er det materialet, der afgør metodevalget. Men hvad gør man, når der findes flere mulige metoder indenfor den samme metodegren. Jeg tænker på, at du naturligvis vælger en litterær metode, hvis du sidder med litteratur. Men der er mange litterære metoder, og derfor er det ikke helt simpelt. Men med kommunikationsmodellen i tankerne bliver det nemmere. Den gør det nemlig muligt, at fokusere på enten afsenderes indflydelse, kontekstens indflydelse, læserens indflydelse osv. Du vil få forskellige tolkninger frem alt efter hvilken metode, du vælger.
I store træk kan man altså definere en litterær metode ved at pege på, hvilket kommunikationsaspekt man lægger vægt på i metodetilgangen. Hvis man for eksempel ønsker at analysere sprogbrugen og vurdere ordvalgets betydning for tekstens samlede udsagn, så lægger man metodisk vægt på den del af kommunikationsmodellen, der kaldes kode.