Gammel bogreol med stige

FORMALIA

PENSUM

Pensum sammensættes efter lærerplanens rammer

I princippet er pensum indskrevet i Læreplanen, men den angiver kun den overordnede ramme. Lad os se på de krav, din lærer sammensætter dit pensum ud fra:

Kernestof og forløb

Afsnittet "Kernestof" indeholder selvsagt en beskrivelse af det stof (materiale), der skal danne kernen i undervisningen. Meningen er naturligvis, at dette indhold er uomgængeligt, hvis man vil forstå faget.

Dertil er der faste rammer for antallet af forløb (Søjler) og deres indhold, der bygger videre på afsnittet om kernestoffet. Der er ingen krav til søjlernes rækkefølge.

I alle tekstsøjler skal der læses en eller flere basistekster. Det vil sige oversatte græske eller romerske antikke tekster. Alle tekstsøjler skal forankres i sin eftertid. Det vil sige, at der enten skal læses en efterantik tekst eller indgå en moderne problemstilling i søjlen.

Lærerens valgfrihed

Som du sikkert har bemærket, så er der meget få konkrete bud på, hvad der helt præcist skal læses. Det er i udvalget af kernestof og supplerende stof, din lærer kan sætte sit eget præg på din undervisning. I det følgende vil jeg give eksempler på, hvad du kan blive udsat for i Oldtidskundskab. Det er kun eksempler, da der er uanede muligheder for materialevalg. Bortset fra at din skoles bogudvalg naturligvis begrænser pensumvalget en del.

Søjlerne

Perspektivtekster

Afhængigt af din lærers præferencer vil du læse flere eller færre efterantikke tekster i alle tekstsøjlerne. De kaldes perspektivtekster, og skal give dig en fornemmelse af, hvilken betydning antikken har haft for senere europæisk kultur. En perspektivtekst kan bedst beskrives som "en tekst, der kun eksisterer i sin form eller indhold i kraft af antikken". Med det mener jeg, at hvis en moderne forfatter lægger en antik reference ind i sin tekst, så eksisterer den kun i kraft af antikkens indflydelse. Forfatteren nævner eksempelvis Afrodite eller amor i sit kærlighedsdigt, og dermed inddrager han antikken. Det er den mest rene form for persektivtekst. Men en perspektivtekst kan også opfattes som en tekst, der kan "gå i dialog med den antikke tekst eller omvendt." Hermed mener jeg, at der findes almengyldige problemstillinger, som antikkens mennesker forholdt sig til på en bestemt måde. Hvis man inddrager deres tankegang i den moderne debat vil jeg også mene, at der er tale om en perspektiverende tilgang. Det er det, der i læreplanen hedder: "med udgangspunkt i en moderne problemstilling".


Jeg håber denne gennemgang har givet dig et lille overblik over, hvad du kan blive udsat for. Som sagt er det helt op til din lærer at vælge de enkelte tekster, hvilket er en stor fordel, da alle oldlærere har forskellige interesser og specialer. Undervisningen bliver altid bedst, hvis læreren ved, hvad han snakker om.